Mænd, kvinder, enlige og homoseksuelle bliver nu stillet lige, når de selv betaler for hjælp til at få børn.
Fremover skal ingen – heller ikke homoseksuelle og enlige kvinder – betale moms, når de selv betaler for inseminationer eller anden fertilitetsbehandling. Det slår skatteminister Karsten Lauritzen (V) fast. Privat fertilitetsbehandling bliver momsfri for alle, lyder det i en pressemeddelelse. Hidtil har det i praksis kun været, hvis det var kvinden i et heteroseksuelt forhold, der havde nedsat frugtbarhed, at den private behandling var momsfri.
– Spørgsmålet om moms må selvfølgelig ikke stå i vejen for ligestilling. Heller ikke når det gælder fertilitetsbehandling, siger Karsten Lauritzen i pressemeddelelsen.
Sidste år ændrede han reglerne, så også barnløse par, hvor manden var årsag til infertilitet, kunne undgå at betale moms. Og nu kommer undtagelsen altså også til at omfatte enlige og homoseksuelle.
Læs hele artiklen her.