Barnløshed og følelser 

Det at være ufrivilligt barnløs er for langt de fleste en svær livssituation som både udfordrer og udvikler. At være ufrivilligt barnløs kan medføre store spørgsmål til livet, sorg og kriser. Samtidig kan der opstå følelser, der kan være svære at håndtere som fx misundelse, jalousi, vrede, mindreværd og angst for fremtiden osv.

 
Det kan være svært at erkende, at det ikke er så let at få børn som forventet, eller at det aldrig vil ske. Mange drømmer om at få børn og tager for givet, at de kan få børn. Børn er for mange en del af de forventninger, man har til livet. Mange barnløse kan opleve det som utilstrækkelighed og et tab af selvværd at skulle igennem lægelig behandling for at få børn.

At skulle fungere i en normal hverdag, samtidig med at man gennemgår behandlinger for barnløshed, kan være hårdt og krævende. Det er et stort pres både fysisk og psykisk, og forholdet til både partneren, familie, venner og kolleger sættes på prøve. Ufrivilligt barnløse er ofte sårbare og ude af balance.

Mange ufrivilligt barnløse møder ikke forståelse for deres problem og føler sig derfor ensomme omkring deres barnløshed. Barnløse kommer let til at føle sig anderledes og udenfor i sociale sammenhænge, og det kræver overskud at håndtere sårende og negligerende bemærkninger. Nogle barnløse par holder op med at se de par i vennekredsen, som har børn, fordi det minder dem om de børn og det liv, de ønsker sig.

Ufrivillig barnløshed kan være en stor udfordring for forholdet
Kvinder og mænd oplever ofte ikke barnløsheden på samme måde, hvilket vel ikke kan undre, eftersom vi anskuer tilværelsen ud fra to vidt forskellige kønspositioner. Denne forskellighed er ofte årsag til mange bebrejdelser, skuffelser og i værste fald store kriser i parforholdet med evt. skilsmisse til følge. Det har vist sig, at det ofte er mennesker, som opfatter deres forhold som meget stærkt, der søger behandling for infertilitet. Det kan kræve mange kræfter at se problemet i øjnene og forsøge at gøre noget ved det. Mange par har givet udtryk for, at perioden med barnløsheden og eventuelle behandlingsforløb har styrket parforholdet, og det er jo et lyspunkt midt i sorgen.

At finde nogen at tale med - valget af graden af åbenhed over for omverdenen
Nogle par vælger at undlade at tale med andre om barnløsheden for at undgå medlidenhed, spørgsmål og velmenende idéer fra omgivelserne. Konsekvensen kan i værste fald blive, at de ikke får den hjælp og støtte, de kunne have fået. Det tyder på, at de par, der taler med andre om deres ufrivillige barnløshed, er mindre psykisk belastede, end de barnløse par der ikke taler om det. Der er dog også fordele ved at være selektiv i valget af samtalepartnere om problemet, for på den måde kan man måske undgå oplevelsen af ikke at møde forståelse, eller blive afvist med nedsættende trøst eller tavshed. Nogle mennesker ser ufrivillig barnløshed som et luksusproblem, og det er nok ikke hos dem, man skal finde forståelse. Der er ikke noget fornuftigt belæg for at kalde ufrivillig barnløshed et luksusproblem. Det er et ønske, der opstår hos langt de fleste mennesker, og de fleste vil gøre meget for at opfylde det.

At sørge for at livsindholdet omfatter andet end ønsket om børn
Selv om det kan være hårdt at være ufrivilligt barnløs, og det udeblivende barn ses som en stor mangel i livet, må det anbefales netop ikke at se det som en mangel ved livet som sådan. På samme måde som normalt fertile mennesker ikke byder et barn at fylde alt i forældrenes liv, kan det ikke anbefales at det manglende barn fylder alt i den barnløses liv. Prøv at se på livet som en helhed og lad det ikke være hele identiteten at være barnløs, men blot en del af den - selv om det til tider kan være meget svært.