LFUB Forum

» Registrerede brugere:

2826

» Seneste bruger:

bingobat

» Seneste indlæg:

SV: Helt ødelagt... Sædkvalitet for dårlig til IUI. Nu til ICSI.
Tusind tak for alle de søde svar! Hold op, hvor det varmer. Nogen gange kan jeg føle mig så alene. Selvom min mand er i samme situation, rammer det mig mentalt hårdere.
Som I alle påpeger, er vi (heldigvis!!!) unge. Det er noget, vi ofte taler om og s&ael...
 

Nyheder fra LFUB

Nu nærmer tiden sig..

Dato: 13. december 2010

Lige om lidt sker det…..
 
Nu nærmer tiden sig, og det er ikke den søde juletid, der er tale om, desværre.
På tirsdag den 14. december er der 2. behandling i Folketinget af regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag. Forslaget betyder, at ufrivilligt barnløse fremover skal have dankortet med, hvis de skal i fertilitetsbehandling på et offentligt sygehus. Og to dage senere, torsdag den 16. december, bliver lovforslaget – om alt går som planlagt - 3. behandlet og derefter vedtaget.
Lovforslaget er en del af regeringens såkaldte genopretningspakke, og siden den dag i slutningen af maj, da den blev fremlagt, og det kom fra, at regeringen og Dansk Folkeparti ville indføre brugerbetaling på fertilitetsbehandling, har de gode argumenter mod forslaget stået i kø i mediedebatten. Som kulmination på modstanden arrangerede de fire oppositionspartier Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i oktober en stor høring på Christiansborg, hvor bl.a. fertilitetslæger, økonomer og repræsentanter for de barnløse pegede på lovforslagets mange negative virkninger. Ikke blot for de par, det kommer til at gå ud over direkte, men også for børnetallet og samfundsøkonomien i det hele taget.
Lige lidt hjalp det.
Torsdag den 4. november blev forslaget førstebehandlet. Derefter blev det sendt til udvalgsbehandling, hvorefter en række deputationer havde foretræde for sundhedsudvalget, og et hav af spørgsmål til ministeren blev stillet, mens der onsdag den 8. december var åbent samråd om sagen indkaldt af Sophie Hæstorp Andersen (S). Her blev ministeren bl.a. afkrævet svar på, hvordan regeringen vil undgå, at egenbetalingen kommer til at ruinere unge mennesker, der gerne vil have børn, men som behøver hjælp til det.
Uden resultat.
I næste uge bliver forslaget - efter al sandsynlighed – vedtaget, og den danske fertilitetsbehandling, der ellers har været det gode eksempel ude i verden, sendt til tælling, skal man tro de læger og forskere, der beskæftiger sig med området til daglig.
Eneste trøst for de mange par, der i fremtiden selv må betale for ønskebarnet, kan måske være, at vinder Socialdemokratiet og SF regeringsmagten ved det folketingsvalg, der skal finde sted på et eller andet tidspunkt i løbet af 2011, vil de to partier fjerne brugerbetalingen igen. Det lover de i hvert fald.
Nu koster det penge...
Dato: 4. februar 2011
Lovforslag vedtaget
Dato: 4. januar 2011
En adoptivmors fortælling...
Dato: 13. februar 2012
Behandling atter gratis !!
Dato: 23. december 2011
LFUB støtter underskriftsindsamling
Dato: 13. oktober 2011
Nyeste Q sætter fokus på ægdonation
Dato: 28. september 2011
LFUB AKTIVITETER UNDER VALGKAMPEN
Dato: 18. september 2011
Svar til sundhedsministeren
Dato: 15. september 2011
LFUB er aktive i debatten
Dato: 9. september 2011
Få testet din frugtbarhed
Dato: 24. august 2011
Dagbog hjælper barnløse par
Dato: 1. august 2011
Når BT skriver om barnløshed
Dato: 27. juni 2011
LFUB anbefaler ny portal
Dato: 23. juni 2011
Sæddonorer og sygdomme
Dato: 1. juni 2011
Nu nærmer tiden sig..
Dato: 13. december 2010
LFUB til høring på Christiansborg
Dato: 27. oktober 2010
Deltag aktivt i debatten
Dato: 8. oktober 2010
Spareplaner
Dato: 16. august 2010
Støt LFUB – nyt fra debatten
Dato: 27. juni 2010
Regeringens besparelser
Dato: 3. juni 2010
Kan relationscoaching hjælpe?
Dato: 1. april 2010
Nogen at dele det med? Læs mere
Dato: 1. april 2010
Velkommen til vores nye hjemmeside
Dato: 11. februar 2009