Nyheder fra LFUB
Livsstilseffekt på barnløshed tjekkes
Dato: 22. august 2011
Livsstilseffekt på barnløshed tjekkes
Ny undersøgelse skal vise, om dårlig livsstil er årsag til, at mange par har svært ved at få børn.
Op mod hvert femte par oplever perioder med nedsat fertilitet, og i en fjerdedel af tilfældene ved man ikke hvorfor. Svarene kan ligge i livsstilen. Derfor skal det nu kortlægges, om livsstilen hos danske mænd og kvinder påvirker deres evne til at få børn. Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har siden 2007 undersøgt sammenhængen mellem livsstil og frugtbarhed hos kvinder, der prøver at blive gravide.
Indtil videre har over 6.000 kvinder deltaget. Nu udvides undersøgelsen til også at omfatte mænd. Man ved nemlig meget lidt om sammenhængen mellem mænds livsstil og deres evne til at få børn. Målet er at samle oplysninger fra yderligere 10.000 kvinder samt 10.000 mænd.
Kilde: Ritzau