Kan man forebygge ufrivillig barnløshed?
Dato: 20. juni 2011
Et provokerende spørgsmål at stille herinde, hvor alting handler om at leve med sin situation som ufrivillig barnløshed og træffe de nødvendige valg om fertilitetsbehandling for forhåbentligt at få lov at blive forældre.
Spørgsmålet er ikke desto mindre super relevant, fordi undersøgelser af de helt unges seksuelle vaner afslørende en uhyggelig høj procentdel unge, der dyrker ubeskyttet sex og derigennem bliver smittet med seksuelt overførte sygdomme. Den helt store synder er Clamydia, der hvis ubehandlet er årsagen til at mange kvinder får helt eller delvis blokerede æggeledere. Når man sorgløst er der i livet, hvor man ikke tænker på børn, kan man altså være så uheldig at gøre det svært at opnå ønsket om børn senere i livet.
Derfor kører Sundhedsstyrelsen i efteråret 2011 en kampagne, der har til formål at forebygge hyppigheden af seksuelt overførte sygdomme ved bl.a. at fortælle om konsekvenserne af at dyrke usikker sex.
LFUB ønsker at bakke op om kampagnen ved at hjælpe Sundhedsstyrelsen med at finde den helt rigtige caseperson, der vil fortælle sin historie, så de unge kan indse, hvor meget der er på spil og hvor vigtigt det er at beskytte sig. Som en del af kampagnen skal Sundhedssstyrelsen fortælle historien om risikoen for at blive barnløs gennem en artikel i magasinet Woman.
Hvem er den kvinde på max. 40 år, der har kæmpet/stadig kæmper for at blive mor.
Du skal have lyst til at blive interviewet til magasinet Woman og fortælle din historie, med fornavn og billede.
Har du mod på at hjælpe med at oplyse de helt unge om, at de kan gøre noget for at passe på sig selv og hinanden, så kontakt
kampagnemedarbejder Anne Rygaard Hjorthøj på tlf. 72 22 7747 eller mail arb@sst.dk.
Læs mere om kampagnen i næste nummer af medlemsbladet KIMEN som udkommer i juli.