Læs artikler
Her kan du læse nogle af de artikler vi tidligere har bragt i KIMEN
Løst og fast
Red.: Jette Balslev
Aldersgrænse for barnløse mænd
I lov om kunstig befrugtning er aldersgrænsen for kvinder der kan modtage hjælp mod barnløshed 45 år. Samtidig med at denne lov blev trådt i kraft, så blev der også foreslået, at der skulle indføres en grænse på 55 år for mænd. Men forslaget blev ikke vedtaget.
Fødselslæger mener at ældre mænds dårlige sædkvalitet kan medføre misdannelser hos børnene. Dog føler lægerne sig ikke i stand til at fastsætte en aldersgrænse for mænd, men mener, at det er oplagt at få undersøgt hvornår mandens sæd er for ringe.
Hvad syntes du? Vil det være okay med en aldersgrænse for mænd også?
Mænds biologiske ur
En stor fransk undersøgelse ud ført af forskere ved Eylau Center for Assisteret Graviditet ved Paris, viser, at mænd over 35 år har sværere ved at få børn og at chancerne kraftigt forringes, når manden er fyldt 40. I undersøgelsen deltog 12.200 par i perioden 2002 til 2006.
Forskerne fik også bekræftet, at kvinder over 35 har sværere ved at både blive gravide og gennemføre en vellykket graviditet.
Mere overraskende var det, at par, hvor kvinden har optimale faktorer, mens manden er kommet op i alderen, har klart forringede chancer for en vellykket graviditet.
Kilde: Berlingske Tidende, 7.7.2008 (J.S.Teichert)
Vi mangler børn i Danmark
Fødselstallet i Danmark er faldet siden 2000. Ganske vist er gennemsnittet for den enkelte kvinde steget, da danske kvinder nu føder 1,85 barn i gennemsnit. Men det samlede antal fødte børn er alligevel faldende fordi befolkningstallet for kvinder i den fødedygtige alder er faldet. Danmark ligger dog i top i Europa med gennemsnittet på 1,85, mens Tyskland ligger nede på rangstigen med kun 1,32 barn pr. kvinde. Ikke-vestlige indvandrerkvinders gennemsnitstal er faldet fra 3,41 i 1983 til 1,97 i 2007.
Med det faldende børnetal burde man måske tænke på at støtte de ufrivilligt barnløses ønske om at få offentlig hjælp til fertilitetsbehandling til barn nr 2 og 3.
2007: Rekordår for kunstig befrugtning
Hele 11 procent steg antallet af fertilitetsbehandlinger i 2007 i forhold til 2006. Der blev gennemført 27.429 fertilitetsbehandlinger i Danmark og forventeligt kom der ca 5.000 børn ud af det.
Men hvorfor stiger antallet af fertilitetsbehandlinger?
En af årsagerne er, at vi er for gamle, når vi vælger at få børn. Hvis vi kunne motivere de unge par til at få børn noget tidligere, så behøvede vi ikke så mange behandlinger og sandsynligvis ville der også blive født flere børn i alt, siger Søren Ziebe, som er biolog og laboratorieleder ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab.
En anden årsag er, at med lovændringen, der trådte i krat første januar 2007 fik enlige og lesbiske kvinder adgang til at blive kunstig befrugtet. 500 enlige og lesbiske kvinder benyttede sig af denne mulighed og fødte i alt omkring 300 børn.
Den tredje årsag er, at nedfrysningstiden for æg nu er fem år mod tidligere kun to år. Det betyder, at flere benytter sig af denne mulighed for at få barn nummer to.
Den gennemsnitlige chance for at blive gravid ved kunstig befrugtning er stadig omkring 25 procent, dog lidt lavere for de ældste af kvinderne og lidt højere for de yngre.
Lidt statistik
I 2007 blev der født 5.200 børn ved hjælp af kunstig befrugtning.
6,9 procent af alle nyfødte i 2007 er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning.
Der findes efterhånden flere forskellige former for fertilitetsbehandling, men i alt gennemførtes i 2007 27.429 behandlinger i Danmark.
Disse tal indsamles fra 23 offentlige og private klinikker samt fra 33 andre behandlingssteder.
Tallene indsamles af Dansk Fertilitetsselskab.
I DEN DANSKE LOV OM ÆGDONATION FASTSÆTTES FØLGENDE:
1. Æg må kun gives fra en kvinde til en anden, såfremt dette sker anonymt.
2. Indtil 31. december 2006 var det kun andre barnløse kvinder, der selv var i behandling med reagensglasbefrugtning (IVF), som måtte donere æg. Siden den 1. januar 2007 er adgangen til at donere æg udvidet til OGSÅ at omfatte kvinder, som ikke er i behandling med kunstig befrugtning.
3. Det er kun tilladt at befrugte donoræg med modtagerens mands sæd.
Vi mangler stadig æg
I Danmark vil vi en rum tid endnu komme til at mangle æg. Det er fortvivlende så lidt der er kommet ud af den nye lov (pr 1.1.2007), der giver raske kvinder adgang til at donere æg. Alt for få gør det! På Rigshospitalets Fertilitetsklinik står der på hjemmesiden, at man forventer at kunne behandle 20 kvinder i 2008. Jamen, der er på landsbasis mindst 200 på venteliste. Og landets øvrige fertilitetsklinikker har samme problem. Tilsammen når man aldrig op på bare 100 æg i 2008. Derfor tager danske par stadig til udlandet for at få hjælp. Det koster penge, mange penge, uden garanti for at det lykkes.
Anonym krydsdonation er den magiske formel i den forbindelse. Loven bør ændres, så krydsdonation bliver en mulighed. Det vil i al sin enkelhed betyde, at kommer kvinden med en donor, har hun også ret til et æg fra en ægbank. Altså ikke fra hendes egen medbragte donor. Men med krydsdonation vil motivationen hos raske kvinder stige betydeligt fordi de ved, at der er bestemte kvinder, de kan hjælpe til at blive gravide.
Kinesiske kvinder får dansk medicin
Til kunstig befrugtning skal bruges vækstmedier, og det er det danske firma Medi-Cult A/S eksperter i at producere. Danske klinikker bruger Medi-Cults medier og nu er firmaet gået ind på det kinesiske marked med stor succes. Men forskning og udvikling foregår i Skandinavien, hvor Medi-Cult forskerne arbejder på at forbedre ”træfsikkerheden” så chancen for graviditet kan øges med den rette behandling. Vi i Kimens redaktion beder Medi-Cult fortælle om deres fremskridt i kommende nummer af KIMEN.
Viagra er en dårlig idé
I det internationale tidsskrift Fertility and Sterility er offentliggjort en artikel om forsøg, der viser, at regelmæssig brug af potensmidlet Viagra kan gøre det svært at få børn. Det er forskere fra Queen’s University i Belfast, der har vasket sædprøver med lave opløsninger af Viagra for at se, hvordan det påvirker sædkvaliteten, når en mand har slugt en pille. De fandt at potensmidlet ødelægger det stof, der skal hjælpe sædcellen med at komme ind i ægget og befrugte det.
Dyre børn giver færre børn
Det rammer socialt skævt, når der indføres brugerbetaling for kunstig befrugtning. I Tyskland havde man i 2004 omkring 110.000 kunstige befrugtninger på et år, og det faldt til det halve, da man halverede det offentlige tilskud til behandlingen. Eller sagt på en anden måde: Man indførte delvis brugerbetaling. Hos vores tyske søsterorganisation Wunschkind siger de, at hvis man havde samme gode vilkår som i Danmark, ville der frem til 2050 blive født 850.000 flere børn i Tyskland.
I Danmark vil vi dog gerne udvide den offentlige støtte, så der også bliver mulighed for hjælp til barn nummer to og tre.
Om det udtaler overlæge Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik til Berlingske Tidende i januar 2008 ”Grundlæggende er tanken positiv, men det er også vigtigt, at de offentlige penge bruges på en måde, der er acceptabel i samfundet. I dag er det nærmest en selvfølge, at barnløse skal have det første barn gratis, men hvad med nummer to og tre?” og han tilføjer for egen regning, at en ”blød landing” kunne være, at forældrepar og det offentlige deles om udgiften til kunstig befrugtning.
I gennemsnit koster tre forsøg på en fertilitetsklinik ca 40.000 kroner.
Rugemor indkasserer 200.000
Ekstrabladet fandt en rugemor. Hun hedder Dorthe og hun bor i USA. Hun siger ”Jeg gør det ikke for pengene. Men alligevel er de vigtige, fordi de er med til at sætte en grænse mellem mig og det barnløse par. Og så giver pengene min familie mulighed for at gøre noget ekstra sammen”. Men der følger også forpligtelser med. Dorthe har underskrevet en kontrakt om hvad hun må spise og gøre og hvilke undersøgelser hun skal igennem. F.eks. må hun ikke forlade staten hun bor i den sidste del af graviditeten. Kontrakten bestemmer også, hvor hun skal føde barnet, og hvad der skal ske, hvis barnet er misdannet, eller hun bliver syg under graviditeten.
Kilde: Ekstrabladet 9.1.2008 (Heine Jørgensen)
- fra KIMEN kunne vi jo godt tænke os vide, hvordan det går hvis der fødes et misdannet barn????
Læs også side 20 her i KIMEN.
Søg lykken og lad være at få børn
Lad være med at få børn: Selv om mange vil hævde, at børn gør dig lykkelig, vil børn i praksis indskrænke din personlige frihed – og dermed gøre indhug i din lykke. Sådan siger lykkeforsker Christian Bjørnskov, 38 år, der mener, at nøglen til lykken er den personlige frihed til at tilrettelægge og styre sit eget jobliv. Selv er han ansat som lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen, Århus Universitet. Om hans familiære status er der intet oplyst.
Han siger videre ”Børn giver os glimtvis lykke, men i det store og hele er det en personlig byrde og begrænsning at have børn”.
Provokerende ord bragt i Karriereguiden/Berlingske Tidende sept.2008, side 4.
Skrevet af:
Alex
Dato: 6. januar 2009