LFUB Forum

» Registrerede brugere:

3647

» Seneste bruger:

KEBJ

» Seneste indlæg:

SV: Snak om behandling
Ok.. Jamen det kan man vel sige jeg gjorde den dag.. Og nok en halv dosis mere end jeg plejer. Det var bare ikke fordelt som det skulle ud over dagen. Men jeg var i hvert fald ikke i underskud, hvis bare det holder sig i kroppen i ok lang tid.
 

Misundelse
- En historie om de ”forbudte følelser”


Klokken er 21.30 og det begynder langsomt at blive mørkt. Det er alt for sent til at skrive. For hvis jeg skriver, skal jeg tænke… tænke på det, der er svært. Og når jeg tænker på det der er svært, får jeg også svært ved at sove.

Jeg tror, det er vigtigt at give mig selv lov til at tænke på det nogle gange, ligesom det er vigtigt ikke at tænke på det altid. Men det er som om, det ikke rigtigt er mig, der bestemmer, hvornår jeg skal tage det frem og hvornår det skal pakkes væk i den lille blå kommode bagerst i hovedet. Den lille blå kommode med de lette skuffer, der åbner sig så let, blot der kommer en trækvind forbi. Og så spredes hele indholdet i vinden og det tager mig dage at samle det op og putte det i skufferne igen.

Skufferne åbnes blandt andet, når jeg føler misundelse. Jeg er voldsomt flov over at føle misundelse.
Jeg tåler fx ikke synet af gravide maver. Hvis jeg ser en, skynder jeg at se den anden vej. Samtidig piner jeg mig selv ved først at kigge på maven, inden jeg kigger på kvindens ansigt. Min kraftige fokusering på maver giver en kraftig øgning af antallet af gravide jeg møder, hvoraf det er muligt at nogle af dem også blot er lidt overvægtige.
Jeg kan undskylde mine følelser over for mig selv, ved at se det som et basalt ønske om at være som andre. Men når jeg så tænker over mine konkrete følelser, så er der intet der undskylder dem.

Jeg har ni gravide veninder. Det passer ikke, tænker du. Jo, hvis vi tæller de fire fra min gruppe og min kollega med; jo så er der ni veninder, der er nedkommet eller nedkommer i 2008. Jeg synes, det er synd for mig og jeg skammer mig over min selvmedlidenhed. Jeg synes det er synd for veninderne, som jeg ikke kan glædes med og jeg er flov over, at jeg ikke formår at glædes på deres vegne. For jeg er misundelig. Og jeg har tænkt tanken, at jeg ønskede at nogle af dem skulle abortere, blot for at jeg ikke skulle være anderledes.

Jeg har været i fertilitetsbehandling i halvandet år. Jeg er blevet insemineret syv gange, hvoraf jeg en gang blev gravid, men aborterede i ottende uge. Og nu er jeg i gang med at blive nedreguleret – starten på vores første IVF-forsøg – så kan jeg da skyde skylden for mine tanker på de hormoner, jeg fire gange i døgnet skyder i næsen som en anden stofafhængig.

Nu skal vi se, om du kommer til at tænke, at jeg skulle skamme mig. Det tror jeg du gør. Det tror jeg, fordi jeg skammer mig. For inde i det lille kammer ved siden af mig, sover den nydeligste pige på tre år. Hun har et stort, krøllet og lyst troldehår, en lille spids og blød næse, lukkede, sarte øjenlåg og en åben mund, hvorfra hun har tabt sutten. Hun giver en lille pustende lyd fra sig – som starten på en forkølelse, der er erhvervet efter hun har danset på bare tæer i en stor vandpyt. Hun er så vidunderlig, at jeg må kysse hende med fare for at hun vågner.

Det tog os syv insemineringsforsøg og en abort, før skæbnen ville os det godt og skænkede os hende. Så måske det letter dig lidt, at det var svært at få hende. Hvis du er en, der føler som jeg. Føler misundelse. Den eneste måde, jeg kan forstå mig selv og mine følelser på er, at nu ved jeg, hvad jeg går glip af, hvis det ikke lykkes denne gang. Men måske har jeg bare glemt, hvad jeg følte den første lange tid med behandlinger. Og det skal jeg ikke huske på i dag, for nu skal jeg forsøge at sove.
Men jeg skal lige først rydde lidt op i den blå kommode.

PP
 

 

Vores historie

Jane og Martin oplevede som så mange andre, at deres forældre havde svært ved at forstå deres situation. ”Køb en hund” var deres bedste råd

Vi mødte hinanden i december 2001, flyttede sammen med det samme og allerede 1 måned efter snakkede vi børn, hus og ægteskab. Vi besluttede at vente med at få børn til vi var blevet gift.
Vi blev gift i juli måned 2004 og p-pillerne blev smidt med det samme. Som mange andre havde jeg en klar forventning om at blive gravid indenfor de først 3 måneder. Men nej…babyen lod vente på sig…og for hver måned der gik blev jeg mere og mere frustreret. Min dejlige mand forsøgte på alle måder at forblive positiv, men lod sig overtale til at gå med til lægen da vi havde forsøgt i ca. 9 mdr.
Jeg havde nemlig en grim følelse af at det var mig den var gal med, fordi jeg som 18 årig havde haft klamydia i mindst 6 mdr. og muligvis længere tid før det blev opdaget.
Vores søde læge sendte os straks videre til en gynækolog i byen, hvor vi hurtigt fik en tid til undersøgelse af mig og min mands sæd.

Lukkede æggeledere
Ved denne undersøgelse viste det sig at begge mine æggeledere var lukkede og med ”vold og magt og en masse vand” fik de en minimal gennemstrømning på den ene og ville derfor have at vi forsøgte selv i 5-6 mdr. Min mands sæd var egentligt fin nok men det levede kun i 24 timer, hvor det normalt ville kunne leve i 48 timer.

Efter 5 mdr. med hjemmeforsøg kontaktede jeg igen gynækologen og fik fat i sygeplejersken som over telefonen en fredag formiddag fortalte at jeg var indstillet til IVF…jeg anede ikke hvad det betød og følte at en betonmur ramte mig, da jeg fik at vide at det var reagensglas…hele min weekend gik med at græde og beskylde mig selv og være helt ulykkelig. Mandag morgen fik vi fat i lægen og fik at vide, at de vil forsøge med 3 inseminationer først, da der var hul på den ene æggeleder.

Så begyndte livet med hormoner og scanninger…hvilket var svært da vi havde valgt ikke at sige noget til nogen, dog vidste min chef det da jeg skulle gå i tide og utide.
1. insemination var negativ, 2. insemination var kemisk positiv og det var ufatteligt hårdt og 3. var negativ.

Flere i samme båd
Under alt dette havde min chef ”tvunget” mig til at sige det til mine kollegaer idet flere var blevet fortørnede over at jeg kom og gik som det passede mig. Hvilket jeg i bakspejlet kan se var en super beslutning. Ud af de 21 kollegaer som jeg havde…var der 6 stk. som havde prøvet det samme som jeg nu stod i, og opbakningen var enorm. Der var ingen sure miner og alle prøvede at hjælpe mig på deres egen måde, fortalte mig deres historier positive som negative og det var dejligt ikke at skulle gemme sine hemmeligheder. Efter den positive respons fra jobbet besluttede vi at vores bedste venner og familien skulle vide besked. Mine bedste veninder var super, enormt empatiske og ville meget gerne lægge skulder til. Af min mands venner var der kun hans bedste ven som forstod. Resten gjorde grin med ham og os, fordi at vi ikke kun få børn på naturlig vis og at han var mindre af en mand når nu det skulle gå via en kop!
Vores forældre var dem vi var mest skuffede over…der kom samme besked: Køb jer en hund så kommer babyen!!!. ”I har også alt for travlt på jobbet”, ”I er for stressede, tag på ferie” og mange andre dumme kommentarer som byggede på uvidenhed, men som gjorde rigtig ondt.

Ventetid
Vores gynækolog havde ved 3. inseminering indstillet os til IVF, så selvom det hed sig at der var 8 ugers ventetid blev det kun til 6 uger.
I venteværelset blev vi overraskede over hvor mange par der var, som behøvede hjælp og det var faktisk lidt rart at vide at man ikke var alene. Det var også på dette tidspunkt at jeg fandt lfub.dk og b-a-b-y.dk på nettet og jeg derved kunne komme i kontakt med andre i samme situation.

Hillerød sygehus og Trianglen, som hjalp os med IVF var yderst professionelle og informative.  Og vores 1. forsøg startede med en masse nye undersøgelser og en masse hormoner. Jeg havde undersøgt på nettet at Trianglen også gav akupunktur som de havde haft gode resultater med og vi besluttede hurtigt, at det måtte vi også prøve - alt for at få vores baby.
15 æg
Efter en masse hormoner og en ægløsningssprøjte blev der høstet 15 æg, hvor af 5 var umodne, 6 blev befrugtede, 4 havde delt sig og 2 kunne lægges op.
Jeg kunne ikke mærke selve høstningen da deres bedøvelse på Trianglen var super men til gengæld kunne jeg mærke det da bedøvelsen forsvandt. Jeg var sygemeldt i en uge grundet smerter, men nu får jeg også let blå mærker.
Oplægningen forgik faktisk smertefrit og så kom den lange ventetid på svar.

Dagen før blodprøvetagningen måtte jeg gå hjem fra arbejdet grundet svimmelhed, smerter i maven og fordi jeg var så utrolig ked af det…jeg var overbevist om at menstruationen var på vej.
Min mand og jeg havde taget fri på dagen for at klare det negative svar derhjemme og sad begge og holdt om hinanden da vi ringede til Hillerød sygehus for at få svaret. POSITIVT…vi kunne ikke tro det. Først da vi blev scannede i omkring 7. uge og så det lille hjerte blinke, gik det op for os at det endelig var lykkedes.

Svær graviditet
Hele graviditeten var jeg bange for at miste babyen, og derudover havde jeg en grim bækkenløsning, graviditetsbetinget sukkersyge (min far har diabetes 1) og strid kvalme turde jeg næsten ingenting og kunne ingenting. Jeg blev sygemeldt omkring uge 20-25 og brugte resten af graviditeten på sofaen og med et hav af fysioterapeuter.

Mikkel kom til verden den 11. januar 2007 kl. 6.50 om morgen efter 7 ½ times veer,
53 cm lang og 3450 gr. Sund og rask og helt igennem perfekt.

Barn nr. 2
Min mand og jeg har besluttet at til sommer går vi i gang med en lillebror/søster til Mikkel også selvom jeg skal på en masse hormoner og muligvis får en ny bækkenløsning, men det er det hele værd.

Før vi startede på diverse behandlinger gik samlivet i stå, sex gik kun ud på at blive gravid, hvilket ødelagde det for os begge. Min mand ville ikke føle sig som en præmietyr. Da vi var i gang med behandlingerne kunne vi endelig dyrke sex for sjov, da det nu kun gjalt om at nyde hinanden. Det stoppede desværre i uge 18 af graviditeten da jeg begyndte at bløde, og først efter fødslen har vi fundet hinanden igen, dog har vi på mange andre måder nydt hinandens nærvær.

Større åbenhed
Set i bakspejlet ville jeg ønske at der var større åbenhed omkring det at være ufrivillig barnløs. For det første sådan at man ikke skal mødes af en masse uvidende kommentarer samt at der bliver gjort mere ud af hvorfor der bliver flere og flere barnløse. 7 ud af 21 mennesker inkl. mig selv på mit job har stået i denne situation og jeg var kun bekendt med 2 af dem indtil jeg kom ud af mit skjul.

Hilsen fra Mikkels forældre
 

 

Har du et stort hjerte?
- Så hjælp ufrivilligt barnløse ved at donere æg

Indledning
De fleste mennesker forestiller sig, at de en dag bliver forældre. For de fleste bliver forestillingen til virkelighed. Andre må tage nogle omveje, inden det - måske, måske ikke - lykkes. Siden 1. januar 2007 har raske kvinder under 36 år kunnet donere æg anonymt til kvinder, der ikke selv kan producere raske æg. Har du et stort hjerte? Så hjælp ufrivilligt barnløse ved at donere æg.

Ægdonation - hvad er det?
Nogle kvinder producerer ikke æg, der kan befrugtes og føre til en graviditet. Det kan f.eks. skyldes arvelige fejl i kvindens æg, skader på æggestokkene efter medicinsk- eller strålebehandling eller for tidlig overgangsalder. Disse kvinders eneste mulighed for at opnå graviditet er ved hjælp af ægdonation. Det vil sige: De modtager æg fra en anden kvinde. Ægget befrugtes med deres egen partners sæd, hvorefter ægget sættes op i livmoderen. Chancen for at blive gravid med ægdonation er generelt gode, men kun få kender til ægdonation, hvorfor ægdonorer er en mangelvare i dagens Danmark.

Hvad kommer det mig ved?
Der er p.t. (primo 2008) omkring 400 par på venteliste til ægdonation i Danmark. I løbet af det seneste år har blot 20 donorer meldt sig. Derfor må par i ægdonationsbehandling ofte forholde sig til en ventetid på op til flere år. Her kan du gøre en forskel ved at melde dig som ægdonor eller blot udbrede kendskabet i din omgangskreds. Du er naturligvis i din gode ret til at spørge, hvad det overhovedet kommer dig ved. Ingenting i første omgang. Men det vil betyde alverden for det eller de par, du har mulighed for at hjælpe til at blive gravide.

Om behandlingen
Ønsker du at donere æg, skal du i gang med en mild hormonbehandling. Behandlingen varer ca. 10 dage og stimulerer dine æggestokke til at producere flere end ét modent æg, som en kvinde normalt danner pr. måned. Medicinen tages som en daglig indsprøjtning og indeholder de samme hormoner, som du i forvejen producerer for at lave æg. Du skal løbende scannes for at sikre, at medicineringen er korrekt. Når æggene er modnet, udtages de fra dine æggestokke. Det foregår med en nål, der føres gennem skedevæggen ud til æggestokkene. Det er et relativt simpelt, smertefrit og hurtigt indgreb.

Du kan melde dig som ægdonor, hvad enten du har fået de børn, du ønsker, eller du og din partner endnu ikke er nået dertil. Dog skal du være under 36 år.

Risici
Hormonstimulation ved ægdonation kan i sjældne tilfælde give bivirkninger i form af let feber, hovedpine eller/og let ømhed i underlivet. De fleste kvinder oplever dog blot en menstruationslignende fornemmelse i maven.

Fordele
Som ægdonor har du på flere privatklinikker mulighed for at befrugte nogle af dine egne æg med din partners sæd eller med donorsæd og "gemme" dem til senere brug. Ved at melde dig som ægdonor hjælper du altså ikke blot andre, men kan samtidigt selv få lavet en "back-up" af dine æg, hvis du skulle få fertilitetsproblemer på et senere tidspunkt.

Lovgivning
Tidligere var det kun forbeholdt kvinder, der selv var i behandling for barnløshed at donere æg. Men siden 1. januar 2007 har den danske lov tilladt anonym ægdonation. I dag kan alle sunde og raske kvinder under 36 år donere æg i Danmark. Behandling med ægdonation er mulig i både offentlig og privat regi flere steder i landet.

Hvem kan blive ægdonor?
For at kunne blive ægdonor skal du være:
• 18-36 år
• sund og rask
• uden arvelige sygdomme i familien
• negativt testet for: HIV, Hepatitis B og C, syfilis og gonoré
• normal fertil eller i behandling for barnløshed med reagensglasmetoden

Ofte stillede spørgsmål
- Nedsætter ægdonation mine egne muligheder for at blive gravid?
Nej. Ægdonation påvirker ikke antallet af æg i dine æggestokke. Fra fødslen har du omkring 2 mio. ægceller i æggestokkene. Fra puberteten og frem modnes ét æg hver måned; de andre går til grunde. Ved ægdonation modnes der - ved hjælp af hormonstimulation - flere end ét æg, og det er disse æg, der doneres. Når hormonstimulationen stopper, bliver din menstruation normal igen.

- Er der risiko for at gå i for tidlig overgangsalder?
Nej.

- Kan jeg blive steril af at være ægdonor?
Nej. Der er ingen følgevirkninger ved at være ægdonor. Det påvirker med andre ord ikke dine egne chancer for at blive gravid.

- Hvad er chancen for, at den anden kvinde bliver gravid?
Der er gode chancer for at blive gravid med ægdonation. Nogle klinikker beretter om en graviditetsrate på helt op til 39 procent.

- Hvor stort er problemet?
Der er i øjeblikket mindst 400 par på venteliste - alene til ægdonation. Der findes dog ingen endelig oversigt herhjemme, der kan fastsætte det præcise antal.

- Hvad får jeg ud af at være ægdonor?
Du skal gøre det, fordi du har et stort hjerte og har lyst til at hjælpe andre. Du tjener ingen penge ved det, men kan få udgifter til medicin og transport refunderet.

Yderligere information
Har du spørgsmål til emnet, eller har du bare et stort hjerte og ønsker at hjælpe? Så kontakt venligst den fertilitetsklinik, der er nærmest dig.

Du kan desuden læse mere om ægdonation her:
• Sundhedsstyrelsens vejledning (kapitel 7)